SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Børnemad og skolemad

I Københavns Madhus har vi fra dag ét haft børnemad og skolemad som fokusområdet.

I samarbejde med Københavns Kommune har vi udviklet og implementeret EAT, som er Københavns Kommunes skolemad, hvor der hver dag serveres frokost til byens børn. EAT blev lanceret i 2009 og tilbydes i dag på 43 skoler i København. Der sælges mellem 4.000 og 6.000 EAT-måltider om dagen. Desuden har vi været med til at etablere ideen om, at 12 skoler skal have mad som særligt omdrejningspunkt som Madskoler. Et koncept, der tiltrækker opmærksomhed fra mange andre lande, og som vi ofte rådgiver internationale gæster om.

Ud over EAT står Københavns Madhus også bag en række andre aktiviteter målrettet børn og unge. Vores ambition er, at børn skal blive bedre til at lave mad end deres forældre og tilbyder derfor kurser og aktiviteter målrettet børn i alle aldre - af høj faglig kvalitet.

Børnenes Madhus

Børnenes Madhus er et ganske særligt sted for madglade børn, hvor vi tilbyder fantastiske køkkenfaciliteter. Her er aktiviteter og kurser for skoleklasser, SFO'er, daginstitutioner og fritidshold. Børnenes Madhus giver børn og unge fra hele byen madoplevelser ud over det sædvanlige med fokus på smag, måltider og køkkenhåndværk. Læs mere om Børnenes Madhus og vores aktiviteter og kurser for børn her.

Madkoloni Bornholm

Madkoloni Bornholm er en lejrskole med mad og måltider på skemaet for folkeskoleelever i København. Madkolonien sætter fokus på madglæde, gode råvarer og håndværk. På Madkoloni Bornholm involveres klassen i alle daglige måltider og øvrige aktiviteter der giver større forståelse for den mad, vi spiser. Det er trivsel, fællesskab, bæredygtighed og sundhed uden løftede pegefingre. Læs mere om Madkoloni Bornholm her.

Børnenes Madmarked
Børnenes Madmarked er madlavning i børnehøjde. Vores specialbyggede madcykel ruller ud til centrale pladser i København, hvor børn i daginstitutioner, skoler, børnehaver og indskolingsklasser kan komme og lave mad, lære om økologi, madmod og råvarer i sæson. Børnenes Madmarked handler om at styrke den næste generation af forbrugeres kompetencer og dannelse inden for mad. Se, hvornår vi ruller ud med Børnenes Madmarked her.

Rådgivning
En af Københavns Madhus' spidskompetencer er rådgivning inden for børnemad og skolemad. Vi rådgiver blandt andet i at udvikle koncepter for stor-skala børnemad. Vi har samtidig stor erfaring med kompetenceløft af personale og ledelse på skoler og i institutioner. Her rådgiver vi om alt fra planlægning af menuer til økonomi, drift, sikring af ejerskab etc. og vi har fokus på maddannelse, kræsenhed, allergier, mad i pædagogisk kontekst og på hvordan, mad kan bruges pædagogisk. Læs mere om vores rådgivningsforløb om mad, måltider og økologi her.

Læs mere

 

Børnenes Madhus

Salgsmateriale

Filmarkiv

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109