SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Menuplanen

Velkommen til Menuplanen - nem planlægning af sund og velsmagende børnemad af høj kulinarisk kvalitet, hele året rundt

Menuplanen er et brugervenligt elektronisk værktøj udviklet til daginstitutioner, der vil gøre planlægningen af de daglige måltider nemmere, og samtidig sikre, at den mad, der kommer på tallerkenen, er ernæringsrigtig og appetitvækkende.

Med Menuplanen slipper den køkkenansvarlige for selv at skulle lave besværlige ernæringsberegninger, kalkulere opskrifter og indkøbslister - Menuplanen klarer det hele automatisk! Samtidig tilbyder menuplanen appetitvækkende, varierede menuer med udgangspunkt i årstidens råvarer. Lige til at gå til.

Menuplanen giver:

- 6 ugers menuplaner for hver af de 4 sæsoner

- Menuer udviklet til børn i alderen 1-6 år

- 350 opskrifter på morgenmad, frokost og eftermiddagsmad
- Menuplaner der sikrer varieret mad, der lever op til de offentlige ernæringsanbefalinger for børn 2 ugers menu dækker børnenes eræringsbehov og giver dem varierede kulinariske oplevelser.
- Mulighed for individuelle tilpasninger i forhold til antal spisende børn, turdage, indkøb, perioder med vikardækning osv.
- Mulighed for at beregne og printe indkøbslister og opskrifter, der passer til det aktuelle antal børn
- Menuplaner tilrettelagt, så de tager højde for sæson, økonomi og den praktiske hverdag i en daginstitution

- Inspiration for køkkenmedarbejderen uanset faglig niveau


Maden er først sund, når den er spist!

I Menuplanen har vi lagt lige meget vægt på den kulinariske kvalitet som på ernæringen. Det har vi, fordi det skal være en god oplevelse at spise sundt.

Opskrifter og menuer i Menuplanen er udviklet og kvalitetssikret af Københavns Madhus og kogebogsforfatterne Camilla Plum, Katrine Klinken og Nikolaj Løngreen, som alle har erfaring med at udvikle mad til børn. 10 daginstitutioner har testet menuplanerne i en længere periode, hvorefter de er blevet tilpasset. Dette har vi gjort for at sikre, at menuplanerne fungerer i en praktisk hverdag i et institutionskøkken, samtidig med at de lever op til en række ernæringsprincipper og ikke mindst lægger op til måltider af høj kulinarisk kvalitet.

Menuplanen giver børn madmod og maddannelse

I menuplanen har vi prioriteret variation af råvarer højt, fordi vi mener, at det er godt for børn, at blive præsenteret for mange forskellige råvarer. Vores erfaring er, at variationen kan være med til at gøre børn mindre kræsne og mere modige, når det handler om mad. Med Menuplanen vil vi også gerne vise, at menuplaner kan udfordre både det modige og det forsigtige barn. Vi håber samtidig, at det kan bidraget til børnenes maddannelse, at menuerne præsenterer børnene for både klassiske danske retter og kendte og nye retter hentet fra alverdens køkkener.

Brug råvarerne i sæson

Menuerne i Menuplanen følger årstidernes gang, og derfor afspejler valget af fisk, grøntsager og frugt om det er forår, sommer, efterår eller vinter. Vi har valgt at fremhæve sæsonens råvarer, fordi det er her råvarernes kulinariske og sundhedsmæssige kvalitet er bedst. Og så er indkøb efter årstiden med til at skåne både miljøet og institutionernes økonomi.

Her får du vores bud på 8 gode grunde til at bruge Menuplanen

  • Menuplanen er klar til brug - med opskrifter der er særligt udviklede til børn og sammensat i menuer til der er indbydende, sunde og varierede.
  • Menuplanen er med til at sikre, at kosten bliver varieret (både i forhold til smag og konsistens) og ernærinsrigtigt sammensat. Menuplanen hjælper dig med at få overblik over, hvor ofte der fx er blevet serveret fisk og om grøntsagerne er varierede nok. Det kan være svært at huske disse ting i en travl hverdag, og måske gentager man favoritretter, oftere end man tror.
  • Med Menuplanen er det nemt at sammensætte en menu, der sikrer børnene den rette ernæring hver dag. Menuplanen hjælper dig, så du på forhånd kan planlægge, at der er kødpålæg til eftermiddagsmaden, når børnene får vegetarretter til frokost, og dermed sikre det rette proteinindhold.
  • Menuplanen tager højde for at planlægge køkkenets arbejdsgange og udnytte råvarerne bedst muligt. Den giver dig et overblik over, hvornår du skal gøre surdeje og koldhævede deje klar, og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at gøre grøntsager i stand dagen før, de skal bruges. Når du fx laver bagte sild til frokost, kan du planlægge samtidig at lave sild i lage til en rugbrødsdag og på den måde vinde tid i køkkenet.
  • Menuplanen er et godt kommunikationsredskab, som du kan bruge til at vise både pædagoger, børn og forældre, hvad børnene får at spise i institutionen. Den giver børn og voksne mulighed for at tale om maden og skabe positive forventninger. Den elektroniske Menuplan giver dig mulighed for at printe en pæn side ud med tydelige navne på alle retterne i den menu, du har valgt, lige til at hænge op på institutionens opslagstavle.
  • Et værktøj, der nemt kan overtages, overskues og benyttes af andre medarbejdere i køkkenet i forbindelse med sygdom, ferie eller vikardækning - og dermed giver tryghed.
  • Menuplanen er tilrettelagt, så den tager højde for sæson, økonomi og den praktiske hverdag i en daginstitution. Du slipper for at lave besværlige ernæringsberegninger og kalkulere opskrifter og indkøbssedler. Det klarer Menuplanen for dig.
  • Den tid man sparer på at menuplanlægge og lave indkøbslister bruges i stedet på at hæve den kulinariske kvalitet.

Sådan får du adgang til menuplanen

 

Menuplanen er et elektronisk værktøj, som kan bruges via Madhusets hjemmeside.

Institutionen skal købe et abonnement og have sit eget brugernavn og adgangskode for at bruge Menuplanen.

Prisen for et års abonnement er kr. 2.900 ekskl. moms.

Er du interesseret i at oprette et abonnement, eller høre mere om hvad du kan få ud af at bruge Menuplanen, så kontakt Anne Goto, Københavns Madhus på mail: anne@kbhmadhus.dk eller på tlf. 41 32 25 49

Om menuplanen

Menuplanen er udviklet af Københavns Madhus. Københavns Madhus har udarbejdet og kvalitetssikret menuerne i Menuplanen, og 10 daginstitutioner har testet dem i en længere periode, hvorefter de er blevet tilpasset. Dette har vi gjort for at sikre, at menuplanerne fungerer i en praktisk hverdag i et institutionskøkken og samtidig lever op til en række ernæringsprincipper og ikke mindst et højt kulinarisk niveau.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/FødevareErhverv har støttet projektet økonomisk.

Menuplan cirkel_logon_2011.png
  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109