Formulering af en mad- og måltidspolitik skaber en fælles holdning til maden og måltiderne, så alle arbejder mod det samme mål.
Hvorfor lave en politik?
Pasning og forsørgelse af børn - herunder den mad, de spiser - er
grundlæggende forældrenes ansvar. Når madpakkerne falder bort og
institutionen skal tilbyde børnene frokost såvel som
mellemmåltider, er institutionen ansvarlig for 50-70 % af børnenes
samlede energibehov. Derfor er det en god idé at sikre, at børnene
i løbet af dagen indtager sund og nærende mad.
Der kan ofte være stor forskel på de holdninger og ambitioner,
de forskellige aktører omkring børnene har. Forældrene kan mene et
eller være uenige, pædagogerne eller lederen ser det fra en anden
vinkel, og køkkenpersonalet har en tredje holdning.
Fælles mål
Formulering af en mad- og måltidspolitik skaber en fælles holdning
til maden og måltiderne, så alle arbejder mod det samme mål. En
mad- og måltidspolitik udarbejdet og vedtaget i fællesskab sikrer,
at alle parter har forholdt sig til, hvilke rammer og betingelser
institutionens børn skal have for maden og måltiderne. Det giver
fælles fodslag og gode muligheder for at arbejde mod bedre og
sundere madtilbud i institutionen.
Fordele ved en mad- og måltidspolitik:
- Synliggør, hvilke mål og ideer institutionen har for mad og
måltider.
- Sikrer at det hele ikke falder fra hinanden, hvis en
igangsætter forlader projektet.
- Giver institutionen et klarere image og viser omgivelserne, at
den er aktiv på det område i børnenes hverdag.
- Gør det lettere at foreslå ændringer og iværksætte dem.
- Gør det lettere at argumentere mod krav om saft til frugt, slik
i store mængder og så videre.
- Gør, at man ikke står alene med arbejdet omkring børns mad og
måltider.
- Sikrer, at alle parter får mulighed for at forholde sig til,
hvilke rammer børnene skal have for maden og måltiderne.
- Viser forældrene, hvilken mad børnene får, når de er væk
hjemmefra.
Det er ikke afgørende, hvor ambitiøs mad- og måltidspolitikken
bliver, men derimod, at der kommer fokus på maden, og at der
træffes bevidste beslutninger, frem for at måltiderne, forløber
uden at nogen tager stilling eller stiller krav.
Hvad skal der stå?
Målet eller målene med en politik er nødvendige at
fastsætte, ellers er det ikke muligt at vurdere, om arbejdet med
mad og måltider bliver en succes.
Jo mere konkrete og jordnæremålene formuleres, des nemmere
bliver det at bruge dem i det videre arbejde.
Aktiviteter
For at nå målene er det vigtigt at beskrive de aktiviteter, der
skal sættes i gang i forlængelse heraf. For eksempel at der en gang
årligt på alle forældremøder tales om sund kost, at pædagoggruppen
diskuterer, hvordan spisepausen kan forløbe bedst muligt, at
børnene altid har adgang til koldt friskt vand og så videre. Det er
væsentligt for politikkens succes, at såvel mål som aktiviteter er
realistiske i forhold til tid, ressourcer og muligheder på
institutionen eller skolen.
Succeskriterier
Mange mad- og måltidspolitikker indeholder kun mål og aktiviteter.
Det kan stærkt anbefales også at medtænke succeskriterier.
Succeskriterier skal bruges til at definere, hvad der skal til for,
at målet er nået. Derfor skal de være konkrete og målbare.
Succeskriterier kan både være observationer, man gør, eller
kvantificerbare data og en kombination af de to metoder kan være en
fordel.
Evaluering
Slutteligt er det en god ide, hvis der i politikken også
står, hvornår og hvordan den holdes ved lige og opdateres og hvem,
der har ansvaret for det. Succeskriterierne er gode, hvis man vil
efterse, om man har nået de mål man har opstillet og om de
forslåede aktiviteter også virker efter hensigten
Hvad skal man overveje?
Der findes ikke en egentlig opskrift på, hvad en mad- og
måltidspolitik skal indeholde, men det kan være godt at overveje
følgende spørgsmål, inden man går i gang:
Hvad er formålet med mad- og
måltidspolitikken?
- Hvilke mål vil man nå ved at arbejde med mad og måltider?
- Er det udelukkende bespisning, eller er der også pædagogiske
mål med arbejdet?
- Hvor mange økonomiske og tidsmæssige ressourcer er der mulighed
for at bruge på arbejdet med mad- og måltidspolitikken?
- Er der behov for konsulenthjælp eller kurser?
Ansvar
- Hvem har ansvaret for de forskellige mad- og
måltidsaktiviteter, som politikken resulterer i?
Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og
hvornår?
- Hvilke ernærings- og smagsmæssige krav er der til mad og
drikke?
- Skal der tilbydes både kolde og varme retter?
- Skal der tilbydes kage og saftevand?
- Skal der være adgang til koldt drikkevand?
- Skal der tages særlige hensyn til børn på diæt og børn fra
andre kulturer?
- Skal børnene inddrages i menuplanlægning, tilberedning?
- Er der ønsker til børnenes medbragte mad og evt. til
morgenmad?
- Hvordan får børnene viden om og handlekompetence med hensyn til
sund mad og drikke?
- Skal der sættes fokus på sund mad og drikke i det pædagogiske
arbejde?
Hvilke krav og ønsker er der til de fysiske, tidsmæssige
og sociale rammer for måltiderne?
- Hvor skal maden spises?
- Hvordan skal spiseområdet indrettes?
- Hvem spiser sammen, og skal der være voksne til stede?
- Hvor lang tid skal børnene have til at spise i?
- Hvordan får børnene viden om vigtigheden af socialt samvær
under måltidet?
Hvordan gør man?
Udgangspunktet for et vellykket arbejde med en mad- og
måltidspolitik og udbredelsen af den færdige politik efterfølgende
er, at man fra starten får udbredt ejerskabet til mange.
Ofte sættes arbejdet med en politik i gang af en ildsjæl, men
erfaringen viser, at det ofte er en for stor opgave at stå alene
med på længere sigt.
Arbejdsgruppe
Arbejdet med en mad- og måltidspolitik er forskelligt fra
sted til sted. Der kan være forskellige ambitioner og forskellige
muligheder, rammer og økonomi alt efter hvilken institution, man er
på. Ligegyldigt hvilket udgangspunkt der er, er det en god ting at
nedsætte en arbejdsgruppe. I denne gruppe skal sidde alle dem, der
kan tænkes at have en interesse i en mad- og måltidspolitik, men
også dem, der senere vil komme til at arbejde med de konkrete
tiltag som vedtages i politikken.
Deltagere
Deltagerne kan være repræsentanter fra ledelsen og forældre/
skolebestyrelsen, forældre, elever, pædagoger/lærere, køkkenfagligt
personale, sundhedsplejerske/tandpleje, børne- ungelægen,
servicepersonale (pedel, rengøring) og andre aktører i kommunen for
eksempel kostvejledere, pædagogiske konsulenter eller lignende.
Skab opbakning
Det er vigtigt, at arbejdsgruppen undervejs orienterer dem, der
efterfølgende skal berøres for eksempel de øvrige forældre,
pædagoger etc.. Det kan gøres ved et temamøde, hvor man diskuterer
grundlaget for den kommende politik, laver brainstorm over de
ændringer og aktiviteter man gerne vil have sat i værk og så
videre.
Hvordan opbygges indholdet
Ved at opbygge politikken systematisk bliver det nemmere at rette
indsatsen mod de faktiske problemer. Følgende punkter er gode at
komme rundt om og derefter nedfælde i selve politikken:
- Status og baggrund.
- Aktiviteter.
- Succeskriterier.
- Evaluering og justering.
Vil du vide mere?
På ALTOMKOST.DK, kan man gratis bestille mappen "Mad og
måltider i børnehaver - hvorfor og hvordan?
Se eksempler på kostbudgetter