SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kalender
  • Presse
  • Om os
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Ernæring - sunde børn

Den rette mad til de rigtige mennesker. Mere om den ernæringsmæssige kvalitet og om hvordan ernæringsanbefalingerne omsættes i praksis.

13_500x325.jpg
Æblekind eller skrog? Det er bl.a. den næring, kroppen får, der afgør det. 20 % af pigerne og 18 % af drengene i 9. klasse er overvægtige. Grundstenene til sundhed lægges i barndommen. Derfor skal børn opfostres med en ernæringssammensætning, som de bliver sunde af, og som de tager med sig i livet. Det er til gavn for samfundsøkonomien og giver børnene en bedre livskvalitet. Dette regnestykke giver mening for de fleste i diskussionen om ressourceforbrug på offentlige måltider.

Den rette mad til de rigtige mennesker
Forudsætningen for at producere mad der passer til dem, der skal spise den, er viden om netop de menneskers ernæringsbehov. Man kan ikke bare tage udgangspunkt i sine egne behov, ligesom man heller ikke skal lade sig påvirke for meget af tidens tendenser. Fedtforskrækkelse og vuggestuebørn er for eksempel en rigtig dårlig cocktail.

Børn er midt i en stor udviklings- og opbygningsfase og har derfor brug for en masse brændstof og byggesten, det sætter store krav til sammensætningen af måltidet.
Børn, især spædbørn, har et betydeligt større energibehov pr. kg legemsvægt end voksne. Små børns energiindtagelse er begrænset af den mængde mad, deres mave kan rumme. Det betyder i praksis, at energitætheden skal være højere i små børns mad end i maden til voksne.

Forholdsmæssigt skal børn have flere vitaminer og mineraler end voksne. Da børn spiser mindre, skal tætheden af vitaminer og mineraler i børns kost derfor også være større end i voksnes. En måde at sikre dette på i praksis er at sørge for, at børns kost er meget varieret.

Det kan være vanskeligt at få dækket barnets ernæringsbehov med kun få måltider. Mellemmåltiderne er derfor vigtige for at sikre behovet for energi og næringsstoffer.

Ernæring og madglæde
Ernæring hænger tæt sammen med madglæde. I Københavns Madhus gør vi meget ud af det faktum, at næring først bliver til ernæring, når maden er spist. Det kræver nemlig indsigt i børns ernæringsbehov at lave den rette mad og de appetitlige måltider, der tiltrækker og nærer netop dem.

Vi anbefaler:

  • at madens ernæringssammensætning passer til de børn, der skal spise den,
  • at kostens alsidighed sikres gennem variation over dagen og i menuplanen,
  • at der er opmærksomhed omkring den enkeltes ernæringstilstand og særlige behov, og at disse tilgodeses, og
  • at de offentlige kostanbefalinger følges.

Når du skal omsætte ernæringsråd til praksis
Vi stiller to opslagsværker til rådighed for jer, der skal lave mad til børn i daginsitutioner. Download dem herunder. De handler bla. om: hvad sund vuggestue- og børnehavemad bør bestå af, børns madønsker, anbefalinger for måltidsmønster og energifordeling, viden om de energigivende næringsstoffer, salt, kostens sammensætning og valg af fødevarer, de 8 kostråd, mellemmåltider og fokuspunkter til hvordan kan vi blive bedre til at sikre gode måltider til vores børn i vuggestuen og børnehaven.

Sådan kommer du videre

MENUPLANEN
lyserød-mad-190px.jpg

Nyt elektronisk menuplanlægningsværktøj

Vil du slippe for ernæringsberegninger og kalkulering af opskrifter, når du laver børnemad? Og vil du have inspiration til nye lækre børnevenlige retter af høj kulinarisk kvalitet? Klik på billedet og læs videre...

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109