Hvorfor skal man lave mad af råvarer i sæson? Her kan du downloade en oversigt over råvarer i sæson og få gode råd og principper for det at lave mad med sæsonens råvarer.
Råvarer i sæson - hvorfor?
Naturen følger ikke nødvendigvis et månedsskema, for vind og vejr
påvirker vækstbetingelserne. Derfor anbefaler vi, at man bruger
skemaer og anbefalinger vejledende, samtidig med at man stoler på
sin sunde fornuft og kritiske sans. Efter en kold forsommer varer
det fx et par uger længere, før asparges og jordbær er allerbedst.
Hvis solen udebliver i sommermånederne, skal man vente længere, før
majs og ærter er klar. Derfor; kig på råvarerne, duft til dem og
smag på dem. Sanserne er den sikreste vej til at bedømme, hvornår
de enkelte råvarer topper!
Når vi handler i supermarkedet, kan vi se jordbær, appelsiner,
peberfrugter og basilikum året rundt. Vi kan finde et stort udbud
af både, frugt, grønt bær og fisk på frost. Vi kan faktisk vælge at
spise, stort set hvad vi har lyst til, lige når vi vil. Hvorfor
skal vi så bruge tid på at holde styr på hver enkelt råvares
højsæson?
Vigtige grunde til at vælge råvarer i sæson
Smagen.
Vi får den allerbedste smagsoplevelse, når vi spiser en råvare,
der er dyrket under de bedste vækstbetingelser og høstet, når den
er moden. Tænk på smagen i en nyopgravet kartoffel, sprødheden i en
friskhøstet asparges eller sødmen i et solmodent jordbær. Hvis vi
køber en argentinsk blomme i marts, er den høstet, før den er
blevet moden for at kunne klare den lange tur over Atlanten.
Resultatet er, at blommen smager af vand og ikke har den
karakteristiske blommesmag, vi kender fra en dansk blomme i august.
Ved at vælge at bruge råvarerne, når de smagsmæssigt topper, lærer
vi børnene at være kritiske over for, hvad de putter i munden.
Miljø og klima. Hvis man vælger at købe mest
mulig frugt og grønt, der er dyrket i Danmark, skåner man
miljøet og klimaet for en masse unødig transport og
brandstofforbrug. Mange varer, som vi er vant til at bruge, kan
slet ikke dyrkes i Danmark. Når vi vælger at benytte dem i vores
madlavning, er vi afhængige af transport. Af hensyn til miljøet bør
vi derfor overveje, om vi kan finde et dansk alternativ. Hvorfor fx
købe kiwi, når der er saftige danske pærer? Vi kan ikke helt
undvære de importerede varer - fx er det svært at finde et dansk
alternativ til citronen. Men vi bør bruge dem med omtanke.
Variation. Hvis man bruger sæson som afsæt for
menuplanlægning, får man helt naturligt en langt mere varieret
kost. Vi kender vel alle, at vi kan have en tendens til at lægge de
samme råvarer i kurven og have de samme retter på menuen lidt for
ofte. At købe råvarer i sæson giver en naturlig anledning til at
variere kosten og dermed dække sig bedre ind i forhold til
vitaminer og mineraler.
Pædagogik. At spise efter sæsonkalender giver
daginstitutionen rig mulighed for at give børnene viden om, hvor
råvarerne kommer fra og kritisk sans i forhold til, hvornår de er
bedst. Måske kan I dyrke kartofler i højbede på legepladsen eller
krydderurter i vindueskarmen? De grøntsager og frugter der er på
menuen, giver god anledning til at tale om årstidernes skiften.
Leverandøraftaler. Som køkkenmedarbejder kan
man hente hjælp til at bruge sæsonens råvarer ved at tale med sin
leverandør. Mange bestiller varer elektronisk, men hvis man af og
til ringer til leverandøren, kan man bede om vejledning i, hvad der
er godt lige nu. Leverandøren kan desuden fortælle, hvilke danske
råvarer de har i øjeblikket, og hvor de øvrige varer kommer
fra.
Sæsonkalendere
Øverst til højre på denne side kan du downloade oversigter over
økologiske råvarer - og hvornår på året råvarerne er
allerbedst. Skemaerne er udviklet af kokke i Københavns Madhus,
og tager udgangspunkt i de råvarer, man har brug for, når man
laver mad efter vores menuplaner.