Det fælles måltid har betydning både for det at kunne lide mad og for at spise sundt. Hvis det fælles måltid vel og mærke har sundhedsmæssig kvalitet og der er en god stemning omkring det. De nye børnehaveklasser der har været vant til et fælles måltid i børnehaven, har muligvis en fordel hvad angår madvaner og kræsenhed.
Madmor sætter spor
Af Lars Bjerregaard
På Oehlenschlægergade skole nærmer spisepausen sig. I
Børnehavenklassen Å'en er bøgerne og blyanterne pakket ned i de
farvestrålende skoletasker. Dem der har madpakke med hjemmefra, det
er ca. den ene halvdel, har fundet deres madkasser frem og dem der
skal have EAT venter på, at deres kammerat deler den ud.
I dag er det Fridas tur, hun har lige haft fødselsdag, fortæller
hun mig, men det er nu ikke derfor, at hun får lov til at dele
maden ud. Det skiftes de nemlig til. Hendes lærer Anja Liza
Frandsen står med listen over dem der skal have EAT maden den dag.
Frida får en boks eller to ad gangen og skynder sig ned til
kammeraterne med dem. I dag står menuen på lam i tomatsovs med ris
og gulerodssalat eller grøntsagslasagne med hvidkålssalat og
grovbolle. Der er ingen, der åbner deres madkasse eller EAT-boksen,
før alle har fået, og der er blevet sagt værsgo'.
Madmor sætter spor
Jeg sidder ved Fridas bord sammen med fem af hendes kammerater.
Tre af dem spiser EAT og de andre tre har madpakker med. Én
fremviser stolt en stor pandekage. Det kunne hun spise hver dag,
betror hun mig, men det må hun ikke for mor og far. Jeg spørger, om
de godt kan lide EAT? Det kan de godt, siger de, specielt
fiskefrikadellerne og kartoflerne, men det de får i dag, smager
også godt.
Får de tit EAT? Næsten hver dag, siger de tre i munden på
hinanden.
Frida og de to af hendes venner,der spiser EAT, fortæller mig, at
de i deres gamle børnehave havde en madmor eller madfar, der lavede
mad til dem hver dag. Jeg spørger de tre andre ved deres bord, om
de ikke også havde sådan en i deres gamle børnehave. Det havde de
ikke, fortæller de mig. Det har deres lærer Anja også lagt mærke
til: "Der er ingen tvivl om, at nogle af de børn jeg har i år, har
en
anden tilgang til maden end de børn, jeg havde sidste år. De åbner
boksen i forventning og er meget mere åbne for det, end børnene
sidste år var det."
P.hd og leder af ernærings- og sundhedsuddannelsen på Ankerhus ved
professionshøjskolen UC Sjælland, Ida Husby bekræfter "Der er ikke
så meget forskning inden for dette område, men børn spiser i høj
grad, hvad deres venner spiser, og de udvikler dermed
smagspræferencer for den mad, som de spiser ved fælles
måltider."
En fordel
Ifølge Anja er der en god grund til dette, "selvfølgeligt er EAT
mere etableret nu, markedsføringen har været kraftig, og her på
skolen er EAT meget synligt. Men først og fremmest må det skyldes,
at de her børn har været vant til at få mad på den måde i
børnehaven. De er vant til at tilegne sig nye ting, og de bruger
andre ord om maden".
Ida Husby bekræfter, at børnene der har været vant til en
madordning via deres daginstitution kan have en "fordel" frem for
de af deres kammerater, der ikke har været vant til en madordning.
I hvert fald hvad angår en mere moden og nysgerrig tilgang til
maden.
"Ved de fælles måltider i institutioner som f.eks. børnehaver,
eksponeres børnene for forskellig mad og forskellige retter. Og
lykkes det at etablere en kultur, hvor børnene er åbne og
nysgerrige overfor maden og har lyst til at smage nye retter, så
præger det børnenes kostvaner", siger Ida Husby.
I Å'en er frokosten ved at være forbi. Ved bordene sidder mætte
elever med madkasser og EAT-bokse foran sig. Mælken er drukket og
den almindelige uro er ved at indfinde sig. Anja klapper tre gange
i hænderne og eleverne svarer prompte med tre klap. Alle tier
stille mens de får deres opgaver. Afrydningsholdet går i gang,
efterfulgt af aftørringsholdet. Bagest i klassen er opvaskeholdet i
fuld sving.
Alle vil godt nå ud og lege lidt inden dagens dont fortsætter.