Den integrerede institution Tryk 16 på Østerbro tog fat på en ny madordning d. 1. marts 2010. Hver dag får institutionen frokosten leveret i store kasser fra firmaet Foodsource aps. Starten var præget af megen frustration og sultne børn, men en principbeslutning i ledelsen og en smiley-ordning ændrede billedet på ganske få uger.
Fra sultne til mætte børn
Af Lars Bjerregaard
Afdelingsleder Yvonne Nielsen har travlt i Tryk 16's lille køkken
på 1. salen. Klokken er halv elleve om formiddagen, og hun skal
have sat service frem, så dagens tre "tjenere" kan øse maden op og
servere den. De tre tjenere er de børn, der i denne uge har fået
den betroede opgave at sørge for mad til kammeraterne.
"Maden fylder vildt meget her hos os", forklarer Yvonne, imens hun
spejder efter tjenerne. "Men det ville den jo gøre under alle
omstændigheder, så vi kan lige så godt gøre det til noget
positivt", og det netop hvad madordningen i Tryk 16 er blevet
til.
Startede med sultne børn
Der var dog ikke tegn på, at madordningen ville blive en positiv
oplevelse for institutionen, da madpakkerne blev afskaffet, og
cateringmaden holdt sit indtog i marts måned. "Reaktionen fra
forældrene var en blandet landhandel, for nu at sige det pænt - der
var både for og i mod", siger Yvonne og fortsætter: "Mange havde
hørt skidt om ordningen i pressen og andre havde hørt godt om den
fra venner og bekendte." I Tryk 16 var den virkelige udfordring i
høj grad, at få børnene til at spise maden. "Det er jo sådan, at
når nogle af de store børn siger "adr", så siger resten af flokken
det også, og så har man sultne børn." siger Yvonne Nielsen.
Yvonne har i mellem tiden fundet Sofie, Josefine og Hannibal.
Ugens tre tjenere og Emma får i dagens anledning lov at være med,
fordi hun "lige legede så godt med Sofie og Josefine". Hjemmevant
åbner de serviceskuffen og begynder at tælle knive og gafler op til
hver deres bord. De finder mælken i køleskabet ved siden af
surdejen, for selvom man får maden udefra, kan man jo stadig bage
brød.
Børnene hælder mælken op i kanderne. Imens de tre finder tingene
frem, bliver menuen læst op for dem, så de kan fortælle deres
kammerater, hvad det er, de skal spise: Kalkunboller i
citronfløde
med pastaskruer og parmesanost, dertil råkostsalat. Det er meget
at huske på én gang, men de hjælper hinanden med det.
Kokkehuer
"Vi kunne godt tænke os, at skaffe nogle kokkehuer, som vi kan
give "tjenerne" på, siger Yvonne, mens hun åbner for kassen med
kalkunboller i citronfløde. Netop en idé som kokkehuerne er sigende
for Tryk 16's indstilling til madordningen. "Vi satte os, efter den
første måneds frustrationer, ned i ledelsen, og traf en beslutning
om, at madordningen skulle være noget positivt, samtidig tog en
kollega smileytavlen frem og foreslog os andre at bruge den. Det
ændrede billedet totalt, stort set lige med det samme."
Hannibal snupper en øseske og går i gang med at øse kalkundeller
op i en serveringsskål. Han tæller samvittighedsfuldt til ni.
Josefine og Sofie står og venter på, at det bliver deres tur til at
øse op og tælle. Hannibal stryger ind og sætter den varme mad på
bordet. I mellem tiden er lokalet blevet fuld af forventningsfulde
kammerater. 22 børn myldrer ind til bordene og sætter sig på deres
pladser. Nogle
af dem har svært ved at vente, og der forsvinder nok et par
pastaskruer, mens de voksne ser den anden vej.
Smiley-ordning
"Vores smiley-ordning gik i al sin enkelhed ud på, at børnene fik
en smiley, hvis de var modige og smagte på noget, de ellers ikke
lige ville have smagt på. Og så kan det da godt være, at den
bladselleri ikke lige var det, de havde tænkt sig at spise til
frokost, men en smiley vil de jo gerne have…" siger Yvonne
Nielsen.
Inde ved bordet, går skålene rundt og roen sænker sig efterhånden
som maden bliver øst op på tallerknerne. Hvis ikke man husker at
sende skålen videre til sidemanden, minder "tjenerne" én om det med
det samme.
"Smiley'erne vendte fuldstændig børnenes indstilling til maden.
Efter at have været modige 3-4 gange, begyndte de faktisk at kunne
lide maden," siger Yvonne "Må jeg gerne spise?" spørger en af de
sultne unger. "Ja, vær så god!" siger Josefine med myndig stemme.
Hannibal gør et stort nummer ud at spise råkostsalaten. Før i tiden
var grøntsager ikke hans bedste venner, men efter indføring af
smiley-ordningen er han blevet helt vild med gulerødder. Flere af
børnene kan fortælle de samme historier, og i dag er
smiley-ordningen komplet overflødig, børnene i Tryk 16 spiser det,
der bliver sat foran dem til frokost.
Også Liva, der dog lige skal samle mod til at spise den rosin, der
ligger i hendes råkostsalat, men også den forhindring kommer hun
stolt hen over. Og så får alle børnene alligevel en smiley den dag,
til ære for undertegnede.
Belønning til storesøster
"I dag, hvor vi ikke har brug for smiley'erne, er det blot
vigtigt, at vi voksne roser maden og smager på den med velbehag, så
vil børnene også gerne smage. Og helt ærligt, børnenes begejstring
smitter jo også af på os voksne, og så bliver det en god frokost
igen", fortæller Yvonne Nielsen.
Yvonne kan fortælle, at smiley'erne blev så populære, at enkelte
af børnene har taget den med hjem til middagsbordet hos mor og far.
En af drengene begyndte at dele smiley'er ud til sin storesøster,
når hun havde vist modet til at spise noget nyt. Om det var en
succes, melder historien ikke noget om.
Madordningen er blevet en stor og positiv del af Tryk 16's
hverdag, men det krævede en kamp, og det krævede, at ledelsen turde
se hinanden i øjnene og skubbe negativiteten til side. En dag
kommer der måske et nyt køkken til afløsning for det gamle og meget
lille køkken de har nu, men indtil da kommer maden fra en ekstern
leverandør, og det er både børn, forældre og ledelse glade for i
Tryk 16 på
Randersgade.
Download artiklen her
(pdf)