Børnene skal høres, involveres og respekteres ved måltidet ...
Madlavning skaber hjemlig hygge og god
motorik
At få børnene til at være med til at lave mad
efter evner og lyst, gør institutionen hjemlig. Børn har
glæde af at være med til at lave mad, fordi det kan give dem
konstruktivt samvær. Lad også børnene komme ud i køkkenet og se
råvarerne og fortæl om råvarens vej fra jord til bord. Alternativt
kan I præsentere råvarerne for børnene på stuen, inden der spises.
På langt sigt vil børnene via arbejdet med maden både få gode
madvaner og maddannelse.
Giv indflydelse og
medbestemmelse
Respekt for måltidet handler også om at give
børnene indflydelse på måltidet. Det kan I gøre på mange måder og
på mange niveauer.
I kan fx udnævne et bord til at være dagens
eller ugens smagspanel, der står for tilbagemeldingen til køkkenet.
Det sætter fokus på børnenes meninger. Og det giver ansvar for at
udtrykke konstruktiv kritik.
Men vær opmærksom på, at der ikke er nogen
børn, der kommer til at dominere de andre børns oplevelse af maden
og måltidet.
Mad, kultur og madkultur
I en institution mødes opfattelser af mad
og måltider. Både børnene imellem, mellem barn og personale og
personalet imellem. I kan ikke tage for givet, at jeres egen
opfattelse af, hvad der er god mad og et godt måltid, også er
andres. Måske skal sovsen ved siden af og ikke oven på kartoflerne.
Religion, opvækst, familietraditioner og alder spiller ind, både
hvad angår sammensætning, anretning, tilbehør eller råvarer. Dertil
er madkulturen, som så meget andet, en dynamisk størrelse. Den
forandrer sig med de mennesker, der spiser - hver eneste dag. Dét
skal I huske at være åbne for - snak med børnene og få en
forståelse af deres valg og behov. Ingen må føle sig tabt eller
forbigået i forhold til de daglige måltider.
Tilbyd tilbehør
Når dagens menu kommer fra køkkenet, er
tilbehør som regel tænkt med ind - creme fraice og persilledrys til
cremesuppen, soja til risene, dip til kartoflerne osv.
Sørg for, at det bliver serveret - og udvid
gerne mulighederne, så den enkelte kan sætte sit personlige præg på
maden og måske genskabe en velkendt smagsoplevelse eller bare få
lov til at dyrke en forkærlighed fx for stærk mad.
Følelsen af, at ens præferencer bliver
respekteret og resultatet af, at man får sin mad, som man bedst kan
lide den, kan have positiv indflydelse, både på humøret og på
appetitten.
Børnene bliver involveret og
respekteret ved måltiderne
- Få så vidt muligt børnene til at bidrage ved måltiderne.
- Gør måltiderne til en del af det pædagogiske arbejde.
- Brug måltidet til positivt samvær.
- Brug måltidet som rum for pædagogisk arbejde, der stimulerer
appetit, sprog, motorik, sunde spisevaner og social og personlig
indlæring.
- Gør en indsats for, at børnene får indsigt i madens
tilblivelse.
- Tag højde for og respekter børnenes madkultur og
præferencer.
- Observer konflikter mellem børnene og forsøg at løse dem.
- Sørg for, at der ligger en pædagogisk begrundelse til grund
for, hvordan børnene sidder.
- Efterlev - i samspil med køkkenet - så vidt muligt ris og ros
og ønsker til retter eller tilbehør.
- Tilbyd surt, sødt eller salt tilbehør, så børnene kan præge
deres egen mad.
Fra Køkkenløftet, dogme 3.
"Respekt for måltidet"