Nyhedsbrev februar 2011
Institutionerne i København er i fuld gang med at taste deres forbrug af økologiske varer. Erwin Lauterbach holder skuekøkken om fisk i Københavns Madhus. København er på vej med en ny sundhedspolitik. 3 skoler åbner nu eat-boder. Den svenske kampagne "Allebarnsrätten" skal være med til at sikre, at børn i daginstitutioner får god mad. God læselyst.
"Økologien gøres op i København
kartofler.jpg
Økologien for 2010 gøres op i København. 74% af institutionerne har tastet deres forbrug af økologiske varer, og økologiprocenten er nu på 67. De kommende uger får de institutioner, der endnu ikke har tastet, hjælp, og Københavns Madhus forventer, at vi har den endelige økologiprocent for 2010 i løbet af marts måned. Målet er 75% økologi, når 2011 rinder ud, - og 90% ved udgangen af 2015.
Læs mere om økologi i København
"Sundhedspolitik i høring
dreng-der-lugter-kål.jpg
Den kommende sundhedspolitik for København skal placere hovedstaden blandt de bedste europæiske storbyer, når det handler om at skabe gode muligheder for et godt, sundt og langt liv. Den ny sundhedspolitik, som skal gælde 2011-2014, hedder "Længe leve København". Udkastet til politikken har været i høring. Københavns Madhus´ har skrevet et høringssvar, hvor vi opfordrer kommunen til at se maden og måltiderne i kommunens institutioner som en del af sundhedspolitikken. Mad og sundhed hænger sammen!
Se Københavns Madhus´ høringssvar
"Lauterbachs fisk
skuekøkken.jpg
Serverer du de samme fiskeretter igen og igen? Synes du, at det er en udfordring at variere sæsonens grøntsager her sidst på vinteren, hvor kål og rodfrugter næppe har nyhedens interesse mere? Så er dette skuekøkken med Erwin Lauterbach måske noget for dig. Erwin Lauterbach har i mange år drevet Restaurant Saison i Hellerup. Han lægger vejen forbi Københavns Madhus og viser, hvordan vi kan frembringe nye skønne, billige hverdagsretter med fisk, kål og rødder.
Læs mere om skuekøkkenet og tilmeld dig her
"3 nye eat-skoler
eat.png
Fra februar til april 2011 åbner 3 nye eat-boder på Blågård Skole, Sundbyøster Skole og Lergravsparkens Skole. Københavns Madhus, som står bag konceptudviklingen af eat, er med til at implementere eat på de tre skoler, hvor i alt 1600 elever nu får mulighed for at købe et varmt måltid mad til frokost. Blågård skole går som den første af de tre skoler i luften med eat. Københavns Madhus har haft et tæt samarbejde med skolen om at få eat i gang og har blandt andet stået for oplæringen af den køkkenansvarlige og løbende sparring med den lærer og de elever, der skal være ansvarlige for eatboden. Derudover står Københavns Madhus for en kampagne for eatboden, hvor der bl.a. bliver uddelt smagsprøver, foldere og plakater og hjulpet med at oprette konti til bestilling og betaling af skolemaden.
Læs mere om de 3 nye eat-skoler
"Svenske børn har ret til mad
pige-med-skræller.jpg
Den svenske kampagne "Allebarnsrätten" skal styrke måltiderne og måltidernes rolle for førskolebørn i Sverige. Torsdag d.10. februar havde Københavns Madhus besøg af medarbejdere og initiativ-tagerne bag kampagnen. I første omgang er målgruppen for kampagnen køkkenmedarbejdere i daginstitutioner og pædagoger. Et af målene for kampagnen er at forbedre den status, som køkkenpersonalet i daginstitutionerne har, at flytte køkkenet ind i centrum for det pædagogiske arbejde og at bidrage til at bevæge udviklingen væk fra centralkøkkener og halvfabrikata.
Læs mere om Allebarnsrättens besøg i Københavns Madhus
Hjælp

Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement

Hjælp til nyhedsbrev
Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Mad

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109