Nyhedsbrev november 2012
I oktober stod der fotoudstilling og EAT i natten øverst på menuen. I november byder vi på Diplomfest, Nordisk Konference, Børnemadsvalg og fuld fart på Jobprojektet.
"Kom til Nordisk Konference i Københavns Madhus
Nordisk konference nb
Københavns Madhus inviterer til nordisk konference om økologi i offentlige køkkener. Vi tager udgangspunkt i Københavns succes med at opnå en økologiprocent på 75%. Konferencen finder sted 27-28 november og de to dage vil byde på spændende oplæg, workshops, debatter og besøg i offentlige køkkener.Invitér gerne dine nordiske kontakter til konferencen.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
"Mennesker bag tallerkenen i rampelyset
udstilling nb
Københavns hverdagshelte, de 1750 køkkenmedarbejdere, som til daglig laver 60.000 måltider med 75% økologiske ingredienser er ikke længere skjult bag tallerkenen. Der bliver nu stillet skarpt på dem og deres arbejde gennem mere end 1000 billeder på Københavns Museum og på plakater i hele København.
Se billeder og læs om udstillingen 'Mennesker bag tallerkenen'.
"Børnemadsvalg - madpakke eller fælles måltid?
Børnemadsvalg 2012
Skal børnene i institutionen spise madpakker eller have fælles måltider? Folketinget har besluttet, at det valg er op til forældrene i de enkelte institutioner, og at valget skal tages inden udgangen af 2012. Det er et vigtigt valg, for fælles måltider handler også om maddannelse, madkultur og folkesundhed.
Læs mere og se en film om fælles måltider.
"Opskriften på en succesfuld jobrotation
jobprojekt vibeke nb
Kan en køkkenmedarbejder blive inspireret efter 22 år i madbranchen? Og kan en grafiker stå for fiskefrokosten i en daginstitution? Københavns Madhus opkvalificerer ledige indenfor køkkenfaget og efteruddanner køkkenmedarbejdere. Se to nye korte film og få opskriften på Københavns Madhus' succesfulde Jobprojekt. Ring til os på 40 90 91 09, hvis jeres køkken mangler arbejdskraft, så formidler vi kontakten.
Se filmene om Vibeke og Heidi i Jobprojektet her.
"EAT i natten
eat i natten nb
Omkring 270 gæster slog igen i år vejen forbi Københavns Madhus til Kulturnatten, hvor de blev budt på skøn EAT skolemad. Elever fra EAT skolerne stod for madlavning og værtskab, og gæsterne fik et indblik i, hvad hundredvis af elever oplever hver dag på Københavns EAT skoler.
Læs hvad der skete til EAT i natten her.
"Tid til hyldest af Københavns bedste køkken
diplomfest pokal
Den 21. november holder vi vores fjerde Diplomfest i festsalen på Københavns Rådhus. Her bliver Københavns bedste offentlige køkkener og køkkenmedarbejdere fejret med manér. De prestigefyldte diplomer bliver uddelt af dommerne, som i år er Katrine Klinken, Erwin Lauterbach, Jens Heding og Karen Leth.
Læs hvem der er nomineret til Køkkenløftets diplomer 2012.
Synes du godt om os?

Så klik 'synes godt om' på vores Facebook og følg med i, hvad vi laver. Vi vil også meget gerne høre, hvad du mener og synes, så tilføj gerne kommentarer.

Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Madhus

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109