Nyhedsbrev oktober 2012
Udstillingen "Mennesker bag tallerkenen" åbner på Københavns Museum d.9. oktober. Plejecentret Sølund har syltet 850 kilo af efterårets dejlige frugter og grøntsager. EAT-køkkenet har 75 procent økologi og har derfor fået det økologiske spisemærke i sølv. Kursister fra Jobprojektet er snart klar til at arbejde i køkkener, der mangler hænder. Læs mere nedenfor. God fornøjelse.
"Se "Mennesker bag tallerkenen" på Københavns Museum
økokampagbanner_kgsnytnat_394
Det vil glæde os at se jer til åbningen af fotoudstillingen ”Mennesker bag tallerkenen” tirsdag d.9. oktober kl.13 på Københavns Museum, Vesterbrogade 59. Udstillingen er en hyldest til medarbejderne i Københavns Kommunes køkkener, fordi de har skabt en økologisk verdenssensation.
Find invitation til download og læs om udstillingen
"Syltedag på Sølund
syltedag sølund_394*231
Så meget som muligt skal laves fra bunden i køkkenet på Plejecentret Sølund i København. Den gode smag skal i centrum, og der skal dufte godt af mad i frokoststuen. Den beslutning er der kommet 850 kg syltede agurker, rødbeder, blommer, pærer, paradisæbler, rødløg og tomater ud af. Medarbejderne i køkkenet og kokken Kenneth Wexiø fra Københavns Madhus gav den en skalle med efterårets råvarer, vakuummaskinen og "sous vide" karret.
Læs mere om sylteugen på Plejecentret Sølund
"EAT-køkkenet har fået det økologiske spisemærke i sølv
Sølvspisemærke_sept2012_394*231
EAT er 75 procent økologisk, og køkkenet, der producerer over 3200 EAT-måltider om dagen, har nu fået det økologiske spisemærke i sølv. Et køkken kan få sølvmærket, når 60 - 90 procent af råvarerne, der benyttes, er økologiske. De 75 procent økologi i EAT-køkkenet er et rigtig flot resultat, og indtil videre er dette køkken det eneste centralkøkken i Københavns Kommune, der har så stor en andel økologi.
Læs mere her
"Har i brug for en køkkenmedarbejder?
P1070715.jpg
I dette efterår gennemfører 36 kursister et 10 ugers opkvalificeringskursus i Jobprojektet i Københavns Madhus. Jobprojektet hjælper dels ledige med interesse for køkkenområdet ud på arbejdsmarkedet og dels køkkenerne i København med at finde kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse vil vi meget gerne i kontakt med køkkener, der mangler arbejdskraft, så formidler vi kontakten til kursisterne.
Læs mere om Jobprojektet her
Hjælp

Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement

Hjælp til nyhedsbrev
Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Madhus

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109