Nyhedsbrev september 2012
Netop i dag køber hver 4. elev i København skolemaden EAT. 120 børn deltog i Børnenes Maddag i Københavns Madhus, de gik hjem med supersmagerbevis på trøjen og drivhus under armen. Programmet for den nordiske økologi-konference tager form. På Kgs. Nytorv kan du møde de mennesker, der har sikret, at København er verdensmester i økologi. Læs mere nedenfor. God fornøjelse.
"Hvert fjerde barn spiser EAT
Netop i dag spiser hver 4. elev på de Københavnske skoler EAT. Menuen står på hele tre livretter: boller i karry, grøntsagslasagne eller sandwich med kylling. EAT-køkkenet har produceret i alt 4885 portioner, og dermed er den hidtidige rekord på ca. 4200 portioner på én dag slået. Det giver en travl dag på EAT-skolerne, på Hyltebjerg Skole skal der for eksempel anrettes, varmes og uddeles 250 portioner mad.
Læs mere om eat her
"120 børn blev supersmagere
12_ko_394x231.jpg
120 børn blev supersmagere, da de besøgte Københavns Madhus til børnenes maddag. Der blev kysset fisk, smagt på frø fra fennikel, sået radiser, valset havre og lavet mad på bål. For at blive udnævnt til supersmager skulle børnene smage på fennikelfrø, grønkål, gulerødder i forskellige farver, frisk mynte og dild, og alle 120 børn kunne til sidst stolt fremvise deres supersmager-mærke.
Læs mere om børnenes maddag
"Nordisk Økologikonference
organicfood
Programmet for den nordiske økologi-konference "Organic food in public kitchens" er ved at tage form. Konferencen sætter fokus på forskellige aspekter af økologisk omlægning i offentlige køkkener og samler en række danske og internationale oplægsholdere, som hver især vil bidrage til at belyse den økologiske omlægning fra deres respektive vinkel. Konferencen holdes i Københavns Madhus og i Kødbyen den 27.-28. november.
Læs mere om konferencen, program og tilmelding her
"Mennesker bag tallerkenen
De-5-årstider394px.jpg
På Kgs. Nytorv kan byens borgere nu møde de mennesker, der har sikret, at København er verdensmester i økologi. Kampagnen ØKOLØFT 75% er på vej rundt i København, og første stop er Kgs. Nytorv. Økologi-procenten i Københavns Kommunes køkkener har i gennemsnit nået næsten 75 %. Det er ganske enkelt en lille verdens sensation, og det mener Københavns Madhus skal fejres. Fra d.9 oktober kan portrætserien ses på Københavns Museum.
Læs mere om portrætserien her
Hjælp

Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement

Hjælp til nyhedsbrev
Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Mad

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109