Nyhedsbrev december 2013
Så er det december og i Københavns Madhus slutter vi året med at sige 'farvel til snævre kostråd' og så byder vi kursuskataloget for foråret 2014 velkommen, ligesom vi også varmer op til økologimåling først i det nye år. Vi håber, vi kan hjælpe med at få jer i julestemning med dejlige opskrifter på sylte og julekølben. God jul og godt nytår til jer alle.
"Farvel til snævre kostråd
gris-i-karry-vinter-2011-394px.jpg
I september fik Danmark igen nye kostråd. De førte til både begejstring, bekymring og kritik blandt fagfolk og formidlere. I debatten har fortalere for kostrådene bl.a. argumenteret for, at kostrådene skal på skoleskemaet - som en del af arbejdet med at få mad og maddannelse ind i skolen. Direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, er uenig - primært fordi hun ser de nye kostråd som en begrænsning, når vi skal arbejde for og med at skabe en ny og sund madkultur.
Læs hvorfor Anne-Birgitte Agger efterlyser nytænkning, når det gælder mad og sundhed.
"Nyt kursuskatalog byder 2014 velkommen
kursuskat_foraar_2014_394x231.png
Københavns Madhus er klar til kursussæsonen - foråret 2014 - med 31 kurser og inspirationsarrangementer. Et nyt kursuskatalog, frisk fra trykken, er på vej ud til institutionerne. I kursuskataloget vil I både finde populære kendinge og helt nye inspirationsarrangementer og kurser. Vi håber på, I finder noget, der falder i jeres smag.
Se alle kurserne for foråret 2014 her.
"Økologimåling i København
økomåling
I januar skal Københavns Kommunes køkkener igen til tasterne, når økologiprocenterne for 2013 skal opgøres. Delmålet om 75 % økologi i københavnske institutioner er realiseret, og økologimålingen for 2013 vil vise os, hvor langt vi har igen for at nå Københavns Kommunes målsætning om 90 % økologi i offentlige køkkener i 2015. Institutioner der taster før den 31. januar er automatisk med i en konkurrence om lækre, økologiske gaver.
Læs mere om økomålingen her.
"Decembers opskrifter: Sylte af svineskank og julekølben
Æbler_nyhedsbrev_394x231.jpg
I december har duften af dejlige juleretter været en daglig gæst i Københavns Madhus. Kursister har blandt andet lavet rullepølse, sylte, flæskesteg, rillette, rødkål, rødbedetatar, alskens bagværk og æbleglögg og konfekt. Her deler Heidi Hansen, kok i Københavns Madhus, to favorit-juleopskrifter: Sylte af svineskank og en opskrift på julekølben.
Se opskrifterne her.
Følg os på facebook

Klik 'synes godt om' på vores facebook og følg med i, hvad vi laver. Vi vil også meget gerne høre, hvad du mener og synes, så tilføj gerne kommentarer.nt

Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Madhus?

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109