Nyhedsbrev juni 2013
Velkommen til junis nyhedsbrev, som byder på lidt af hvert fra mange hjørner af mad- og måltidsverdenen. Vi har fx slået et slag for mad i helhedskolen, vores bestyrelsesformand har været til møde og middag med Prince Charles om 'Københavnermodellen', vi arrangerer udstilling i Rådhushallen og forbereder debatter på Folkemødet på Bornholm. Sidst men ikke mindst har vi en kort film om fiskefrikadeller - og opskriften. God juni til alle.
"Uden mad og drikke duer helhedsskolen ikke
helhedsskolen
Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, skrev for nyligt et indlæg til folkeskolen.dk, hvor hun argumenterede for madens rolle i helhedsskolen. Hun skrev bl.a. : "Ministeren ønsker, at der vil blive skabt rum og tid til, at indlæring ikke blot er af boglig karakter. Jeg håber, at der i helhedsskolen også tænkes på de basale fysiske forhold, som får vores unger til at trives og udvikles. Og noget af det allermest basale er maden."
Læs hele Anne-Birgitte Aggers indlæg her.
"Københavns Madhus til middag med Prince Charles
prince charles
I slutningen af maj var Københavns Madhus til middag med Prince Charles. Hans kongelige højhed havde inviteret os til Langenburg, Tyskland, for at tale om den københavnske model for økologiomlægning i offentlige køkkener og arbejdet med at opnå 75 % økologisk forbrug i københavnske institutioner. Deltagerne stillede mange 'hvordan gør I det?' spørgsmål til Rasmus Kjeldahl, bestyrelsesformand for Københavns Madhus, og både den høje andel af økologi i offentlige køkkener og fokus på byernes centrale rolle, interesserede i høj grad Prince Charles.
Se et uddrag af Prince Charles' tale om bæredygtighed, hvor han bl.a. fremhæver København som et godt eksempel.
"Sund mad skal friste - ikke frelse
jump anders seneca
Anders Seneca, projektleder for SMIL (Sundere mad i idrætslivet) - som Københavns Madhus er en del af - markerede projektets 1-års dag med en artikel om den største læring, som er at "opskriften på sundere mad i idrætslivet hverken er garniture eller friture. Ingredienserne er derimod en konkretisering af sundhed som andet og mere end kostråd. Sundere mad i idrætslivet skal friste, ikke frelse. Det bør vække eftertanke i andre sammenhænge."
Læs hele Anders Senecas artikel her.
"Mennesker bag tallerkenen i Rådhushallen
Udstilling raadhushallen
Vores fotoudstilling med portrætter af Københavns hverdagshelte - de 1750 køkkenmedarbejdere - slutter sin vandring rundt i byen 18.juni 2013 i Rådhushallen. Overborgmester Frank Jensen åbner udstillingen og byder på Rådhuspandekager. Med udstillingen fejrer vi køkkenmedarbejderne, der har realiseret kommunens mål om 75 % økologiske fødevarer. Arrangementet i Rådhushallen er også startskuddet på anden del af kampagnen - nu med målet om 90 % økologi i Københavns kommunale køkkener inden udgangen af 2015. Udstillingen kan ses i Rådhushallen frem til 6.juli 2013.
Læs mere om udstillingen her.
"Københavns Madhus til Folkemøde på Bornholm
folkemødet
Folkemødet 2013 på Bornholm er lige om hjørnet og Københavns Madhus deltager igen i år. Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, er bl.a. drømmetaler i Professionshøjskolen Metropols salon. Derudover skal hun debattere med blandt andre fødevareminister Mette Gjerskov i Landbrug & Fødevarers telt og på Madkulturens scene. Vi byder også på børnehavebålmad og holdninger om fælles måltider, lokale råvarer og økologi. Kom og få en snak med os, hvis du også er på Folkemødet.
Læs mere om Københavns Madhu på Folkemødet her.
"Junis opskrift: Fiskefrikadeller og grøntsagsremoulade
fiskefrikadeller
EAT fiskefrikadeller med grøntsagsremoulade er altid et hit blandt Københavns skoleelever. Når retten er på menuen, har de ekstra travlt i EAT-køkkenet. Her i juni bliver fiskedellerne serveret med stegte kartoffelbåde, icebergsalat med honning-vinaigrette og så selvfølgelig grøntsagsremouladen. Se en kort film om, hvordan fiskefrikadellerne bliver til og få opskriften til hjemmefremstilling.
Klik her.
Synes du godt om os?

Så klik 'synes godt om' på vores Facebook og følg med i, hvad vi laver. Vi vil også meget gerne høre, hvad du mener og synes, så tilføj gerne kommentarer.

Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Madhus

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109