Nyhedsbrev februar 2013
Februar med Københavns Madhus byder på det første københavnske Grødmesterskab nogensinde med noget for både store og små, Copenhagen Food Fair med udstilling og smagsprøver, optakt til et spændende krydderikursus og ikke mindst et jobopslag for en ny chef til EAT-køkkenet.
"Kom og se Københavns grødmestre i aktion
groedbillede_nb.jpg
Kom og hep på de udvalgte køkkenmedarbejdere fra københavnske institutioner, som skal dyste om, hvem der laver byens bedste grød i det første Københavnermesterskab i GRØD den 23. februar. Udover at overvære det spændende mesterskab i salen, kan alle gæster nyde en lækker grød lavet over bål og varme jer på en toddy i gården. Børn, der har lyst, kan også prøve kræfter med at valse gryn og lave deres helt egen grød.
Se hvem der er blevet udvalgt til mesterskabet her.
"Københavns Madhus på Copenhagen Food Fair
copenhagenfoodfair_nb.jpg
Den 24.-27. februar står den på Copenhagen Food Fair i Bella Centeret i København, hvor der vil være et stort fokus på økologi. På årets messe får gæster muligheden for at se vores store fotoudstilling 'Mennesker bag tallerkenen' og I er alle velkommen i vores 'køkkenstand', hvor I kan møde forskellige køkkenmedarbejdere fra de Københavnske institutioner, som vil byde på smagsprøver. Entreen er gratis, hvis I registrerer jer før den 14. februar på www.copenhagenfoodfair.dk
Læs mere om os og Copenhagen Food Fair her.
"Junkfood bliver til Jumpfood
smilkonference_nb.jpg
Projekt Sundere mad i idrætslivet, som Københavns Madhus er partner i, har lige afholdt en konference for 250 forpagtere, halinspektører og beslutningstagere om et nyt koncept: Jumpfood. Jumpfood kombinerer mad af god kvalitet og et rart spisemiljø, der passer til idrætsverdenen og vil dermed gøre op med, at idrætshaller kun forbindes med franske hot dogs og slush-ice.
Læs mere om projektet og konferencen her.
"Februars opskrift: Vinter cous cous
kanel_nb.jpg
Krydderi i hverdagen skal der til. Og især i disse måneder, hvor vejret er gråt og hvor vi længes efter farver, varme og masser af smag. Det er Heidi Hansen, kok i Købehavns Madhus, som står bag denne opskrift på en vinter cous cous, som har lidt af det hele. Hun afholder et kursus i marts, hvor der bliver gået i dybden med krydderier på kryds og tværs. Deltagere på kurset får inspiration til aromatiske hjemmelavede krydderiblandinger og lærer bl.a. at lave en fantastisk karry.
Få hele opskriften her og link til vores krydderi-kursus
"EAT-køkkenet søger ny chef
Eat.jpg
EAT-køkkenet søger en ny chef med en klar indstilling om, at børn ikke skal spises af med hvad som helst og som har lyst til at tænke maddannelse og madmod med ned i gryderne.
Læs mere, se en film om EAT-køkkenet og få link til jobopslaget her.
Hjælp

Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement

Hjælp til nyhedsbrev
Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Mad

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109