Nyt om ældremad marts 2014
Kære Plejehjem,

Velkommen til den første nyhedsmail for 2014. Vi har i år valgt at sende nyhedsmails ud kvartalvis med håbet om at kunne give både plejehjem med og uden produktionskøkkener inspiration og tips med substans hver gang. I arbejdet mod 90 % økologi – som er fokus for i år – er kødet, som de fleste af jer ved, virkelig vigtig at få med. Derfor ser vi i denne nyhedsmail på kødkursus for plejehjemskøkkener og hører fra Anni Christensen og Ingrid Valentin fra henholdsvis Nybodergården og Johannesgården om deres erfaringer. Vi giver også et par opskrifter til realistiske 'første skridt' og deler film og materialer med jer, som forhåbentligt kan være med til at inspirere til at tage fat på det økologiske kød. God fornøjelse.

Varme hilsner,

Ældremadsteamet i Københavns Madhus

"Om kødkursus, forventninger og små skridt
strategi i plejehjemskøkkenet
Kød er ofte en af de største udfordringer i en økologisk omlægningsproces. Men det er en udfordring, der kan løses og i starten af maj afholder Københavns Madhus et kødkursus specifikt for medarbejdere i produktionskøkkener, hvor formålet er at finde løsninger til kødudfordringerne. Kurset er udviklet og forbedret på baggrund af feedback fra tidligere kødkurser og vi har talt med Anni Christensen og Ingrid Valentin, tidligere deltagere på kødkurset, om hvad de har fået ud af det.
Læs hvad Anni Christensen og Ingrid Valentin synes og få link til kødkurset her.
"Opskrift: Hjemmebagt rugbrød og leverpostej
rugbroed
Det kan virke overvældende at gå igang med opskæring af hele dyr og lave alle kødretter og pålæg selv, men det handler om at tage de skridt, man kan - og ét ad gangen. Leverpostej er et godt sted at starte. For plejehjem uden produktionskøkkener, hvor de store kødprojekter er irrelevante, kan man stadig godt være med, fx med et hjemmebagt rugbrød. Her får I en opskrift på hjemmebagt rugbrød og leverpostej, som vi håber, at både I og de ældre får glæde af.
Få begge opskrifter her.
"Korte film om opskæring af økologisk gris og kylling
koedkursus_nb
Claus Angelo fra Københavns Madhus har været en tur i køkkenet på Højdevang Sogns Plejehjem sammen med Økologisk Landsforening. Her har de skåret henholdvis en økologisk gris og en økologisk kylling op - og filmet processen.
Se filmene her og bliv guidet igennem opskæringerne.
"Grisekortet - økologi og tips
Gris
Når man har været på kursus, talt med andre køkkener, hørt om økologisk kød, opskæring eller andet, kan det ofte være svært at huske svarene på "hvorfor er det nu økologi er godt?" eller "hvordan er det nu, man kommer i gang"? Derfor har vi udviklet en lille folder - Grisekortet - som giver korte svar på økologien og tips til at komme igang med det økologiske griseri.
Download Grisekortet her.
Hjælp

Oplever du problemer eller har du spørgsmål til dit abonnement

Hjælp til nyhedsbrev
Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Madhus

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109