Nyhedsbrev juni 2014 juli 2014
Velkommen til Københavns Madhus’ nyhedsbrev for juni 2014. Her på tærsklen til sommerferien vil vi gøre lidt status på måneden der gik. I juni udkom vi med kataloget over efterårssæsonens kurser og inspirationsarrangementer. Jer der endnu ikke har set kataloget, skynd Jer ind og kig, vi byder på masser af nyt. Juni måned stod også på prisuddelinger. Mad+Medier havde nomineret os til 2 priser og vi vandt dem begge. Vi har også afholdt en fantastisk Madskoledag sammen med de 7 københavnske madskoler i Københavns Kommune. Vi var også et smut forbi Folkemødet på Bornholm. Her inviterede vi Københavns Kommunes socialborgmester, Økologisk Landsforenings formand og mange flere til håndholdt pølseproduktion og dialog om økologi og offentlig bespisning. I junis opskrift er vi blevet inspireret af efterårets kursus ’Mellemøstlige køkkener’, hvor vi får besøg af Etniske Rødstrømper, der giver inspiration til mellemøstlige hverdagsretter! Endelig vil vi endnu engang huske Jer på Cooking Kids 2014 og den årlige markedsdag, som løber af stablen lige efter sommerferien.

Hav en dejlig sommer og på gensyn i august.

"Vi søger ny programleder!
Jobopslag_nyhedsbrev_394_231
Vi søger en ny kollega med ledelses- og projektledererfaring samt viden om økologi og/eller madområdet til at udfylde jobbet som programleder i Københavns Madhus.
Er det noget for dig, så læs opslaget her
"Kursuskataloget for efterårssæsonen 2014 er udkommet
kursuskatalog efterår 2014_nyhedsbrev_394_231
Så er forårets kursuskatalog på gaden. Vi byder velkommen til 14. kursussæson i Københavns Madhus med populære kurser og arrangementer fra tidligere sæsoner og nye, spændende arrangementer. Vi håber, at vi med vores kurser og arrangementer kan inspirere jer derude til at udfordre og udvikle den gode smag med mad af høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet. Vi er glade for, at vi fortsat kan udvikle og udbyde AMU-kurserne sammen med Hotel- og Restaurantskolen.
Se alle efterårets kurser her
"Københavns Madhus vinder Mad+Medier-priser 2014
Mad og medier_nyhedsbrev_394_231
Københavns Madhus var nomineret i kategorierne Madevent og Madkommunikation for virksomheder til årets Mad+Medier-priser 2014. Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi vandt begge priser, og vi siger tak for de fine udtalelser fra Mad+Medier.
Læs mere om priserne her
"Madskolernes dag
Madskolernes dag_nyhedsbrev_394_231
Den 4. juni 2014 afholdte Københavns Madskoler for første gang ’Madskolernes Dag’, hvor Madskolerne inviterede til fælles frokost. Dagen var på én gang en fejring af madskolerne og en anledning til at fortælle københavnerne om, hvad madskolerne egentlig er og laver.
Læs om arrangementerne på skolerne her
"Folkemøde på Bornholm
Folkemøde Bornholm_nyhedsbrev_394_231
Københavns Madhus' bidrag til årets Folkemøde på Bornholm stod i økologiens tegn. Vi bidrog blandt andet til debatten hos Økologisk Landsforening, Concito, Enhedslisten, Arla og Bornholmsk landbrug, men havde også vores eget arrangement hvor Økoløft Danmark, sammen med borgmestre, organisationer og bornholmske køkkenfolk, stod for økologisk håndholdt pølseproduktion med smagsprøver og tid til samtaler undervejs. Det var både smagfuldt og meningsfuldt. Vi kommer igen!
Læs mere om, hvad vi lavede på folkemødet
"Junis opskrift
Juni opskrift
’Mellemøstlige køkkener’ er navnet på et af vores nye inspirationsarrangementer til efteråret. Her vil kvinder fra de Etniske Rødstrømper på Nørrebro undervise i deres hjemlands kogekunst og fortælle om deres egen madkultur og brugen af råvarer og krydderier fra fjerne egne. Vi glæder os til at få inspiration til at lave nye skønne hverdagsretter som marokkansk couscous, tajine og sambusa og lære at få den autentiske smag ud af både krydderiblandinger og råvarer. Som junis opskrift har vi valgt at præsentere Kuku Sabzi en urteomelet og tabbouleh, en persillesalat. Velbekomme.
Få opskrift og link til kursus her
Synes du godt om os?

Klik 'synes godt om' på vores facebook og følg med i, hvad vi laver. Vi vil også meget gerne høre, hvad du mener og synes, så tilføj gerne kommentarer.

Afmeld

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Københavns Mad

Afmeld nyhedsbrev

Københavns Madhus ⋅ Bastbygningen ⋅ Ingerslevsgade 44 ⋅ 1705 København V
kontakt@kbhmadhus.dk ⋅ +45 : 4090 9109