SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Kom med, når Danmark spiser sammen!

20. april 2017

Under Danmark Spiser Sammen holder vi sammen med vores samarbejdspartnere 3 arrangementer med mad, samvær og hygge.

Danmark Spiser Sammen
Måltider samler folk, og det er en god mulighed for møde nye mennesker og invitere til samvær og fællesskab. Tag naboen, kæresten, vennerne, ungerne og bedsteforældrene under armen og vær med, når vi laver fællesspisning under Danmark Spiser Sammen. 

Gang i gården med RessourceCenter Ydre Nørrebro
Der bliver gang i gården, når vi sammen med unge fra RessourceCenter Ydre Nørrebro​ uddeler smagsprøver og godt humør. Det foregår den 27. april kl. 17.00 - 19.30, det er gratis og du kan læse mere her

Fællesspisning med Send Flere Krydderier
Kom med, når vi spiser sammen på Nørrebro! Sammen med Send Flere Krydderier laver vi langbordsmiddag med chili sin carne, godt naboskab og hyggeligt samvær den 25. april. Billetterne koster 50 kr. og kan købes her.

Amager Fælled Skole inviterer til fællesspisning
Den 24. april inviterer vi sammen med elever og kokke til fællesspisning på Amager Fælled Skole, der er én af Københavns 12 madskoler. Eleverne serverer en to-retters menu, og der vil være rig mulighed for at blive klogere på, hvad en madskole egentlig er for en størrelse. Arrangementet er gratis og du kan reservereplads her.

Danmark Spiser Sammen er arrangeret af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Formålet er at sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark - på tværs af generationer og kulturer.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109