SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Månedens opskrift: Grovgrød med jordbærsalat

6. juli 2017

Man ved med sikkerhed, at sommeren er på sit højeste, når der er jordbær på tallerkenen.

Månedens opskrift_juni

Månedens opskrift byder på en sød sommergrød, hvor sæsonens røde bær giver både smag og sødme.

Spis grøden som en mættende morgenmad eller som et mellemmåltid i løbet af dagen. Velbekomme! 

Det skal du bruge

Grovgrød
2 dl knækkede rugkerner
1½ dl risengryn
1 dl rugmel
3 dl havregryn
1 dl kokosmel
2 l vand
Salt
100 g tørrede kirsebær eller tranebær

Jordbærsalat
250 g friske jordbær
1 spsk. balsamico eller lime
½ håndfuld hakket sødskærm

Sådan gør du

1. Dagen før: sæt kerner og risengryn i blød. Hæld gryn og kerner i en skål og hæl vand på til det dækker og sæt på køl.

2. Alle ingredienserne til grovgrøden kommes i en tykbundet gryde og koger ca. 1 time eller til kernerne er møre. Rør jævnlig undervejs og tilsæt mere vand om nødvendigt.

4. Vask jordbærene, skær dem i små tern eller skiver og vend dem med balsamico og hakket sødskærm.

5. Smag grøden til med salt. Server grovgrøden i små skåle med jordbærsalat på toppen.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109