SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Når spisebordet bliver familiens krigszone

3. marts 2017

I denne artikel udtaler Anne-Birgitte Agger sig om om ernæringsråd og gode madvaners betydning for måltidet i familien.

Artiklen er en del af bogen Madglæde for børn – en serie af fagbøger udgivet af Vores Børn og Carlsen.

Artikel om madglæde_4

Aftensmaden. Det, der skulle være en hyggelig stund for alle, ender for mange alt for ofte i konflikter. Det voksende pres, der er på børnefamilier i dag, er en af forklaringerne, mener eksperter.

Mor, far og et barn eller to. Samlet rundt om bordet, imens maden sendes rundt, og der snakkes og grines. Det er her, dagen vendes. Og for mange er aftensmåltidet en vigtig del af dagen og en vigtig del af det at være sammen som en familie.

"I en travl børnefamilie med en eller to udearbejdende forældre og fritidsaktiviteter, der skal passes, er måltidet en vigtig samlende faktor, fordi det er et af de eneste tidspunkter, hvor familier har mulighed for at se hinanden i øjnene, lytte og tale sammen. Det bliver heldigvis stadig vægtet højt i de fleste familier", forklarer Anne-Birgitte Agger, der er direktør i Københavns Madhus.

Ifølge Madindeks under Miljø- og Fødevareministeriet spiser 89 procent af de danskere, der bor flere sammen, aftensmad sammen mindst fem dage om ugen. "Maden alene gør ikke måltidet til en god oplevelse, selskabet man befinder sig i, og om man har det rart sammen, betyder også rigtig meget. Det vigtigste er, at man som familie oplever et sammenhold", siger Mette V. Mikkelsen, der er kandidat i folkesundhed og i sin ph.d. blandt andet har beskæftiget sig med, hvordan man lærer børn at spise grøntsager.

Glansbilledet krakelerer
Men hvorfor er det så, at glansbilledet alligevel ofte krakelerer, og måltidet ender med børn, der hverken vil smage, spise eller sidde stille. Med frustrerede forældre som konsekvens? Det er der flere forklaringer på, mener eksperterne.

"Det voksende pres, der er på børnefamilier i dag, kan være en af forklaringerne", siger Mette V. Mikkelsen. Først skal graviditeten forløbe på den helt rigtige måde, fødslen skal være perfekt, amningen skal gå strygende, og børnene skal helst opføre sig, som det står skrevet i alle de mange bøger om børns udvikling. "Vi får så meget information om, hvad der er rigtigt og forkert at spise, hvilke madtrends der er på mode og lækre opskrifter, man skal diske op med for at være en lykkelig familie, at vi mister overblikket og modet, fordi det er svært at leve op til det glamouriserede liv", siger hun.

Kostråd spænder ben for madlyst
Anne-Birgitte Agger er også kritisk over for firkantede ernæringsråd. Hun mener, at de mange anbefalinger, om hvad man må spise, kan spænde ben for de velmenende forældre. "Forældrene vil gøre det så godt. Men de bliver forvirrede og mister tilliden til de offentlige anbefalinger, når myndighederne i én måned udråber riskiks som kræftfremkaldende, og i den næste måned er det rå gulerødder, som børn kan blive kvalt i", siger Anne-Birgitte Agger. Hun mener, at den sunde fornuft er forsvundet i takt med, at det, hun kalder fødevarepolitiadfærden, stiger, og det går i sidste ende ud over børnene. "Hvis mor er på slankekur, og far er på palæokost og altid snakker om, hvad man må spise - og ikke hvad man har lyst til at spise, får børnene et anspændt forhold til mad. Det skaber ikke madmod og lyst til at smage noget nyt, og det er det, det handler om, hvis man skal få børn til at spise bedre og sundere på lang sigt", siger Anne-Birgitte Agger.

Spis op… Eller hvad?
En anden årsag til, at problemerne opstår i mange familier, er, at de fleste af os fra vores egen barndom er opdraget til at skulle spise op. Ifølge Mette V. Mikkelsen har mange af os dermed fået ødelagt evnen til at mærke efter under måltidet, om vi stadig er sultne. Men faktisk er børn fra naturens side i stand til at føle, hvornår de er mætte, forklarer hun.

"Det er naturligt, at børn i perioder ikke spiser ret meget og i andre perioder skovler maden ind. Der er derfor ingen grund til at blive urolig. Kun i grelle tilfælde, hvor det sker over flere måneder, kan man overveje at søge professionel hjælp", forklarer hun. Når man presser børn til at spise, ødelægger man altså barnets egen evne til at vurdere, hvornår det har spist nok. Dermed overspiser barnet ikke bare under de pågældende måltider, men vil også senere i livet have svært ved at vurdere, om det er mæt og dermed skal stoppe med at spise.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109