SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Københavns Madhus’ direktør stopper

29. november 2017

Fra d. 15. januar 2018 stopper Anne-Birgitte Agger som direktør i Københavns Madhus, da hun har takket ja til stillingen som direktør for Hotel & Restaurantskolen i Valby.

Anne-Birgitte Agger har været drivkraften bag madhuset, som de sidste ti år har stået for en markant forandring i de offentlige måltider, både i København og i resten af Danmark.

De seneste par år har madhuset i stigende grad også drevet forandringsprojekter i andre dele af værdikæden, fra landbrugets produktion og dialog med aftagerne til økologisk omlægning blandt private restauratører og køkkener.

"Københavns Madhus har været inde i en større forretningsmæssig udvikling, og 2018 tegner til at blive et rigtig godt år, både økonomisk og i forhold til spændvidden i husets projekter. Udsigterne er rigtig gode for Københavns Madhus' fortsatte arbejde med at løfte madkulturen i Danmark, og jeg glæder mig til at følge med på sidelinjen," fortæller Anne-Birgitte Agger.

Københavns Madhus' bestyrelsesformand, Rasmus Kjeldahl, beklager Anne-Birgitte Aggers skifte, men er samtidig fortrøstningsfuld om fremtiden.

"Københavns Madhus står rigtig stærkt på nuværende tidspunkt, med et solidt ledelsesteam, så jeg ved at vi har det der skal til, for at sikre, at Københavns Madhus også fremadrettet er en markant spiller i udviklingen af gode måltider i Danmark," fortæller han.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109