SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Opskrift: Kartoffelkager til kartoffelferien

13. oktober 2017

Efterårsferien blev tidligere kaldt kartoffelferie. Så hvorfor ikke gå i køkkenet og bage kartoffelkager? Her får du opskriften på Katrine Klinkens klassiske kartoffelkager med marcipan og vaniljecreme.


Kartoffelkager

Kartoffelkager med vaniljeflødeskum

Ca. 10 stk.

Opskrift er lavet af Katrine Klinken.

Vandbakkelser

Det skal I bruge:
2 dl vand - vej evt. 200 g på en vægt
125 g smør
125 g hvedemel
Ca. 4 æg, i alt 2 1/2 dl sammenpiskede æg 

Sådan gør I:
1. Bring vand og smør i kog i en gryde. Drys melet i og rør kraftigt med en grydeske til dejen slipper gryden og er en glat dejklump.
2. Tag gryden fra varmen og lad dejen køle af til stuetemperatur.
3. Pisk æggene sammen. Rør æggene i dejen lidt ad gangen. Dejen skal være blød men ikke for flydende.
4. Sæt dejen med en ske eller en sprøjtepose. Form som ønsket til en krans, boller eller aflange til eclair på et stykke bagepapir på bageplade.
5. Sæt bagepladen nederst i en 200 grader varm ovn uden varmluft og bag 30-40 min. til bagværket er gyldent og gennembagt. Ovndøren må ikke åbnes under bagningen, for så kan dejen falde sammen, hvis den ikke er færdigbagt.
6. For små vandbakkelser kan man lave vandbakkelsesprøven: Tag en enkelt ud, når de ser færdige ud. Falder den ikke sammen efter nogle minutter, er de bagt færdige og kan tages ud af ovnen.
7. Afkøl på bagerist. Klip vandbakkelsesrne op i siderne, så der bliver en af hver bund og en top og fyld med ønsket fyld.

Kartoffelkager

Det skal I bruge:
1/2 liter piskefløde
1 stang vanilje
100 g flormelis
Et lille drys fint salt
300 g rå ren marcipan

Drys:
Kakao

Sådan gør I:
1. Klip et låg af hver vandbakkelse.
2. Flæk vaniljestangen, kom kornene i en skål med fløden og pisk til fast skum. Smag til med flormelis og salt. Fordel vaniljeskummet på vandbakkelsesbundene. Læg låg på kagerne.
3. Udrul marcipanen mellem to stykker bagepapir. Skær runde stykker, og kom på hver kartoffelkage - drys kakao igennem en si henover kagerne. Nyd kagerne frisklavede. 

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109