SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Ugens opskrift: Cassoulet med bacon, dampet spidskål og peberrod

11. oktober 2017

Ugens opskrift er den franske landklassiker cassoulet - en ret med masser af fylde og velsmag.

Ugens opskrift: Casussoulet med bacon

Cassoulet med bacon, dampet spidskål peberrod
Opskriften er til 10 personer

Det skal I bruge:
1 kg. saltet bacon af en god kvalitet
5 løg
300 g. flækærter eller udblødte hvide bønner
3 dl. øl
5 dl. hønse- eller kalvefond
2 laurbærblade
3 små spidskål
1 potte verbena (også kendt som jernurt)
50 g. smør
2 citroner
1 lille stang frisk peberrod
Salt

Sådan gør I:
Skær bacon i fire store stykker og rids skindet på først den ene og så den anden led. Steg stykkerne gyldne og brune i en støbejernsgryde eller dyb pande. 

Skræl og hak løgene. Kom løg og flækærter i gryden og lad det stege til løgene er glasklare. Tilsæt øl og lad det koge ind til der er cirka 1/3 del væske tilbage. Tilsæt fond og laurbær, læg låget på og lad det simre i 40 minutter.

Skær spidskålene i kvarte, pluk bladene af jernurten og læg dem ind imellem spidskålens lag. Sæt en gryde med 1 liter vand i kog. Tilsæt smør og salt, når vandet koger. Læg de kvarte spidskål i det kogende vand, sæt låget på gryden og lad det dampe i 3-5 minutter. Tag kålen op, riv citronskal henover den varme kål og drys med lidt salt.

Server cassouleten med det dampede kål. Riv frisk peberrod over efter smag.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109