SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Ugens opskrift: Helstegt blomkål og braiserede linser

16. oktober 2017

Det smager godt, det mætter og det er godt for klimaet. Der er god grund til at tage en kødfri dag i ny og næ.

Ugens opskrift en vegetarisk simreret med blomkål og linser. Velbekomme!

Ugens opskrift: Helstegt blomkål og braiserede linser

Helstegt blomkål med ras el hanout og braiserede sorte linser
Opskriften er til 4 personer

Det skal I bruge:

1 helt, blomkål
200 g blødt smør
3-4 spsk. ras el hanout
200 g beluga-linser
1 gulerod
1 løg
1 pastinak/persillerod eller 1/4 knoldselleri
1 fed hvidløg
Et par laurbærblade
Et par kviste timian, evt. bundet op med snor
Olivenolie
En slat hvidvin eller æblemost
Salt og friskkværnet sort peber
Æbleeddike og/eller sennep
Citronsaft

Sådan gør I:

Hvis der er brune blade på blomkålen, skæres de væk. Lad de fine blade sidde tilbage. Skær lidt af rodskiven, men behold stokken på. Læg blomkålet i en gryde, der er lige præcis stor nok til kålhovedet.

Hæld et par deciliter vand ved, drys med salt, krydr med ras el hanout og fordel smørret over kålets top. Sæt gryden over med låg ved medium varme og damp blomkålen mør. Det tager cirka 40-50 minutter. Tilsæt mere vand undervejs, hvis gryden er ved at dampe tør. Lad blomkålen trække lunt til servering.

Vask linserne og lad dem dryppe af i en sigte. Skræl gulerødder, løg pastinak/persillerod/knoldselleri og skær i små tern. Knus eller riv hvidløget.

Steg grøntsagsternene kort i olivenolie og lidt salt og peber. Tilsæt linserne og rist kort med. Tilsæt herefter hvidløg, laurbærblade og timian og varm det igennem uden hvidløget branker. 

Kog gryden af med en god slat hvidvin eller æblemost og lade det koge ind. Hæld vand på til det dækker linser og grønt, tilsæt lidt mere salt og simrekog med et grydelåg på sned i cirka 10 minutter for svag varme. Check væskemængden undervejs, vend rundt i linserne og tilsæt evt. lidt mere vand. Simrekog yderligere 10-15 minutter til linserne er møre men ikke udkogt. Mens de er varme, smages de grundigt til med salt, peber og æbleeddike og /eller sennep.

Læg linserne i bunden af et smukt fad, sæt blomkålet i midten og hæld smør og væde samt lidt citronsaft over kålhovedet. Pynt evt. af med friske urter; persille, mynte, koriander eller (kål)salatblade.

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109