SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Om os
  • Nyheder
  • Kalender
  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Brændenældesuppe med ramsløg

11. april 2017

Spis ukrudt! De nye, spæde blade fra brændenælder egner sig godt i brændenældesuppe. I månedes opskrift får du en lækker opskrift på brændenældesuppe med ramsløg og muslinger her.

Opskrift_brændenældesuppe

Brændenælder er sunde og giver en fin krydret og mild smag. Det er bedst at bruge helt friske skud i foråret, men finere blade kan også benyttes senere på sæsonen. Brug gerne handsker, når du plukker bladene - så undgår du at brænde dig. Opskriften er til fire personer.

Brændenældesuppe med ramsløg og muslinger


Det skal du bruge
100 gram brændenælder
100 gram ramsløg
1 liter vand (til blanchering af grønt)
1 net muslinger (ordnet og skyllet)
1 spsk. olivenolie
1 løg i små tern
2 dl hvidvin
1 dl vand
100 gram smør
Saft og skal fra en citron

Sådan gør du
1. Kog vandet op og blanchér ramsløg og brændenælder i 2 minutter. Kassér vandet og lad urterne køle lidt af. Vrid urterne fri det kasseres. Når urterne er kølet lidt ned, vrides de for vand -  pres så meget af vandet ud af urterne, som du kan.

2. Kom olien i en gryde og skru op for blusset, det er vigtigt, at gryden er meget varm. Kom muslinger og løgtern i gryden, lad det stege et par minutter og tilsæt vin og vand. Kom låg på og damp det hele i 4 minutter. 

3. Sigt væden fra og kom det i en blender sammenmed smør og urter. Blend det hele ved høj hastighed i 2 minutter. Smag til med salt og peber. 

4. Kom suppen tilbage over muslingerne og server med det samme, fx med en skefuld rygeost og groft brød.

Velbekomme!

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109