SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Om os
  • Nyheder
  • Kalender
  • Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Økoløfter - en uddannelse i økologisk omlægning

6. februar 2017

At lave økologisk mad i et offentligt køkken uden at sprænge budgettet kræver en omlægning i hoveder og gryder. Derfor har vi lavet en uddannelse i økologisk køkkenomlægning.

Det kræver sin køkkenmedarbejder at servere mad til tiden, når lette løsninger og færdigvarer bliver skiftet ud med sæsonens økologiske råvarer tilberedt fra bunden. Og det kræver omtanke, hvis man skal få de ofte dyrere økologiske varer til at række inden for samme budget.

Københavns Madhus har derfor lavet en uddannelse i økologisk køkkenomlægning, som vi givet titlen Økoløfter.

Økoløfter i hoveder og gryder
Uddannelsesforløbet er bygget op om 6 AMU-kurser med i alt 14 kursusdage fordelt over et halvt år, så man kan passe sit job ved siden af. Undervisningen varierer mellem teoretisk undervisning, praktisk forarbejdning af råvarer i køkkenet, arbejde med opskrifter og gruppediskussioner. Der er fokus på smag, håndværk og planlægning som gennemgående elementer i den økologiske omlægning.

I løbet af de 6 kursus-forløb kommer vi omkring alle grundtankerne i en økologisk omlægning. Og som kursist får du den grundlæggende viden og forståelse for de økologiske principper og metoder, som gør dig i stand til at lægge køkkenets indkøbs- og menuvaner om

Efter endt uddannelse modtager du et kursusbevis for de seks enkelte AMU-kurser og et diplom fra Hotel- og Restaurantskolen for at have gennemført Økoløfter-uddannelsen.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om vores nye Økoløfter-uddannelse og hvordan du tilmelder dig, så klik her.

Tumlehøjen - foto københavns madhus (6)

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109