I løbet af vinteren har elever på Amager Fælled Skole kreeret haver af ler, papir, grøntsager og perler for at vise, hvilken have de går og drømmer om. Da 6u arbejdede med eventyr opstod drømmen om at lave ”Den fortryllede have”, og på ønskelisten til skolehaven er der både huler med drageæg og guldskatte, rosenporte, udsigtstårne, blodspor i asfalten, søer med svaner, grisesti og en hønsegård. Indtil videre er elevernes opgave at få haven til at gro, og så må tiden vise, hvordan eventyret udvikler sig. Se billeder fra de tre workshops med 1x, 3u og 6u nedenfor.