SkipNavigation


ServiceNavigation

  • Nyheder
  • Kontakt
  • Alle medarbejdere
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • English
  • Print
  • add this

Udviklingsprojekter

Gennem hele Københavns Madhus' historie har vi været med til at drive udviklingen, bryde grænser, vise nye veje og sætte retning for, hvordan hele fødevareområdet udvikler sig. Mange af vores fremsynede udviklingsprojekter er blevet til konkrete resultater: Vi har været med til at sætte økologi på dagsordenen i København og opnået en økologiprocent på næsten 90%. Vi har fået politisk fokus på og opbakning til bedre mad i daginstitutionerne, så nu indgår måltider som en del af det pædagogiske arbejde i flere og flere daginstitutioner. Vi har fået de lunkne madpakker ud af klasseværelserne og erstattet dem med velsmagende frokoster i EAT-skolemadsordningen. Og vi har skabt madskoler med fokus på at lære børn fra København og omegn om tilberedning og måltider på en helt ny måde.

 

De næste udviklingsprojekter

Vores næste fokusområder er at se på sammenhængen mellem det, der bliver spist i byerne og det, der bliver produceret på landet i Danmark. I København og omegn spiser vi 900.000 tons mad om året. De offentlige køkkener i København køber ind for 300 mio. kr. om året - og de københavnske restauranter for 1,3 mia.

Projektet hedder 'Madfællesskabet' og har til formål at skabe bæredygtige fødevaresystemer.  Madfællesskabet er et samarbejde mellem København, Lejre og Bornholm, og arbejder med at sikre, at økologiske og lokale råvarer bliver hverdag, og at det dansk landbrug kan lægges om til økologi hektar for hektar til gavn og glæde for både livet i byen og på landet, landbrugsudviklingen, erhvervet og miljøet.

Vores arbejde strækker sig også uden for landets grænser. Vi arbejder blandt andet tæt sammen med vores nordiske naboer i et andet aktuelt udviklingsprojekt, 'Nordic Plate'.   Hver dag serveres der 5,5 mio. offentlige måltider i de nordiske lande.  Med 'Nordic Plate' vil vi sikre, at de nordiske lande udveksler erfaringer og lærer af hinanden, når det gælder offentlige måltider. Det gør vi ved at samle aktører, der arbejder i de offentlige køkkener og med de offentlige måltider i de nordiske lande ved årlige 'samlinger', der byder på udstillinger, oplæg og konkrete løsninger fra de offentlige, nordiske køkkener.

 

Rådgivning

Vil du vide mere om vores udviklingsprojekter, eller har du selv idéer, vi kan hjælpe med at facilitere og føre ud i livet, så kan Københavns Madhus rådgive undervejs i hele projektet.

 

Læs mere:

  • Københavns Madhus
  • Bastbygningen
  • Ingerslevsgade 44
  • 1705 København V
  • kontakt@kbhmadhus.dk
  • +45 : 4090 9109